Til Københavns bæredygtige cateringkøkken søger vi en engageret, positiv og dygtig produktionsleder til at drive den daglige produktion og ledelse af teamet


De ni gamle trælader mellem Vesterbro og Sydhavnen har gennemgået en omfattende restaurering og er nu blevet genoplivet til Københavns grønne landsby og gastronomiske samlingspunkt. I én af laderne har vi etableret et nyt produktionskøkken til cateringvirksomheden noon, hvorfra vi leverer firmafrokost til virksomheder i Storkøbenhavn med menuer udviklet af stjernekokke fra hele verden.


Som produktionsleder vil det blive dit ansvar at drive den daglige produktion og ledelse af teamet, hvilket indebærer at deltage aktivt i den daglige produktion i køkkenet, at bevare overblikket og optimere processer. Derudover vil du også skulle bidrage til varebestilling, egenkontrol, vedligeholdelse af køkkenmaskiner og andre praktiske gøremål. Vi tror på, at en god arbejdskultur er baseret på respekt og en konstruktiv tone, så det vil bl.a. blive dit ansvar at bidrage til en positiv kultur, hvor vi er gode værter for både hinanden, vores gæster og planeten.

Din profil:

  • Uddannet kok med relevant erfaring / ledelseserfaring fra restauration/catering/produktionskøkken
  • God holdspiller og positivt sind
  • Effektiv, loyal og ansvarsfuld
  • God til at bevare overblikket
  • Nysgerrig på hvordan processer kan optimeres
  • Ikke bange for at arbejde hands-on i køkkenet
  • Du skal kunne tale og forstå engelsk

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med uformel stemning, stejl læringskurve og højt til loftet – og arbejde i dagstimerne. Du vil blive en del af et engageret team med høje ambitioner og store drømme. Arbejdsstedet er i to af laderne ved BaneGaarden på Otto Busses Vej 45, Kbh SV, mellem Vesterbro og Sydhavnen

Er det dig, vi søger? 
Send en mail med CV og motiveret ansøgning til job@banegaarden.com (skriv ”produktionsleder noon” i emnefeltet). Vi afholder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.


Læs flere nyheder