Personale til BaneGaardens madboder søges

‍Vi søger personale til madboderne som åbner fra slutningen af marts 2024.
Send gerne en ansøgning snarest, hvis du ønsker at blive en del af Københavns grønne oase.

‍På BaneGaarden er der fart på alt det grønne og gode og vi glæder os til et forår og sommer med masser af glade gæster i byens grønne oase.  

Har du lyst til at være vært for BaneGaarden og arbejde i vores madboder og bar, som kommer til at rumme et højt gastronomisk niveau af mad fra hele verden, økologiske råvarer og sprød stemning?
Du kan glæde dig til sjove dage med madlavning, mange typer events og musik på pladsen, masser af kontakt med vores gæster og et dynamisk samspil med de mange andre kollegaer på BaneGaarden.
Udover arbejde i madboderne, vil du fra tid til anden kunne få mulighed for at hjælpe til i andre dele af BaneGaarden aktiviteter – vi har altid sjove begivenheder under opsejling.

Vi forventer  

  • At du har mod på at bemande og blive oplært i vores madboder, der ”breder” sig over mange verdenskøkkener.
  • Konkrete opgaver inkluderer lettere madlavning som at grille, stege, friterer og anrette, samt korrekt håndtering af fødevarer og fødevarehygiejne.
  • Hvis du har erfaring fra køkkenarbejde og/eller servicefaget, er det en fordel, men absolut ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ved lære og repræsentere holdet på BaneGaarden.
  • Selvom dine primære opgaver og tilknytning vil være i madboderne, så er du vært for BaneGaarden og sætter en ære i at give vores gæster en god oplevelse, uanset hvor de engagere sig og hvad de har behov for.
  • Du skal trives godt i et travlt miljø, hvor du kan holde et godt overblik med mange glade gæster og opgaver.
  • Du kan arbejde fleksibelt og har masser af energi til at tage fat og få noget fra hånden – der hvor der er behov for det.‍

Vi tilbyder  

  • Et job hvor arbejdstiderne vil dække hele ugen og der vil både være aften-, dag samt weekendvagter.
  • Vi ansætter med opstart d. 22. marts. Stillingerne er både deltid- og fuldtidsstillinger, så du må meget gerne anføre i din ansøgning, hvad du søger.  
  • En spændende arbejdsplads med uformel stemning, stejl læringskurve og masser af frisk luft.
  • Du vil blive en del af et engageret team med høje ambitioner og store drømme. Og du vil blive vært og ambassadør for en grøn oase der tilbyder vores gæster en helt særlig oplevelse og en følelse af skovtur og festival.
  • Arbejdsstedet er på BaneGaarden på Otto Busses Vej 45, Kbh SV, mellem Vesterbro og Sydhavnen.

Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning afsted

Send din ansøgning til job@banegaarden.com og skriv ‘madboder’ i emnefeltet.

Læs flere nyheder