CCvI2mfH.jpeg

Åbningstider

Jordens Bedste Købmand
Aarstidernes Gaardbutik

 

Mandag - Fredag: 
12.00 - 18.00

Lørdag - søndag
10.00 - 17.00

VI HAR VALGT AT GÅ I CORONA-HI

Kære alle
Det har været overvældende at opleve den opbakning og glæde, I har udvist over for BaneGaarden siden åbningen. 

 

Derfor har beslutningen om at lukke ned for Rakils Spisehus og madboderne hen over vintermånederne ikke været let; men med Corona virus følger usikre tider for både gæster og personale, og vi kan ikke på forsvarlig vis fortsætte med at invitere indenfor.


Vi vil bruge tiden på at dykke ned i detaljen, så vi kan byde på flere spændende møder med grønne aktører inden for både gastronomi , byggeri og kultur, når forårssolen atter sætter ind.

 

Detailhandelen på BaneGaarden vil fortsætte

Aarstidernes gaardbutik, “Jordens Bedste Købmand”, vil stadig holde åbent alle ugens dage, og her er der en masse godt og grønt at komme efter og handle med hjem. 

Hver lørdag vil Lis & Eigil fortsat stå klar med deres biodynamiske grøntsager og krydderurter og Blue Lobster med havets skånsomt fangede fisk og skaldyr.

 

Lad os krydse fingre for at 2021 bliver lysere, så vi atter kan mødes om en masse grønne oplevelser på BaneGaarden.

 

Af hjertet tak til vores fantastiske personale og til alle jer, der har været en del af et særligt efterår.

 

Janne Axelsen
Thomas Harttung
Søren Ejlersen
Thomas Nordahl
Kenn Husted

BANEGAARDEN - KØBENHAVNS GRØNNE OASE

Midt i København, på DSBs baneterræn, ligger et stykke ’uopdaget’ land med vild natur, brombærkrat, buske og gamle træer. En grøn verden fyldt med sanselighed og magi. Her er vi i gang med at udvikle et grønt fyrtårn, hvor æstetik, bæredygtighed, sundhed, planter, smagsoplevelser og naturlig sanselighed er omdrejningspunkt. Et fyrtårn lokalsamfundet begejstres over, og som turister hører om, undres over, besøger og vender tilbage til. Lokale, tilrejsende og politikere anvender stedet som inspiration, livsnydelse, forretning og bare et sted man må kopiere.

BÆREDYGTIGHED

BaneGaarden – midt i alt det grønne - ligger ni bevaringsværdige trælader i dårlig stand. De oser af liv og historier, som vi gerne vil værne om. En gang var de DSBs opbevaringslagre til træ, men de sidste 50 år har forfaldet tæret på dem, og særligt tagkonstruktionerne er hårdt ramt.

Vi vil over de næste par år  istandsætte alle ni lader med nænsom hånd og med respekt for de hænder der i tidernes morgen har bygget dem.

GIV DIG TID

BaneGaarden giver dig mulighed for at udforske en række aktiviteter – både for hoved og hånd, høste viden om jordens ressourcer, økologi og bæredygtighed. Her er gaardbutik og spiselige økologiske, plantefokuserede oplevelser. Stedet samler på de nyeste spiselige planter, fermenteringsoplevelser, kombucha og kefir i mange afskygninger. BaneGaarden opleves som fremtidens mad; mere råt, flere planter, mere lokalt og så øser det af sin viden til dig, så du går inspireret hjem og vil mere bæredygtighed, fordi du pludselig ser det som en gave i stedet for et påbud. Alt sammen baseret på fællesskab og engagement, og som udfordrer den travlhed mange oplever i dagligdagen. Coffe to stay – not to go…

TING TAGER TID

Du vil opleve at BaneGaarden bliver til på organisk vis over de næste par år - med tiden vil vi bl.a. etablere den vildeste planteskole, et japansk tehus, vise bæredygtige byggematerialer og skabe rum for en masse unge iværksættere med fokus på bæredygtighed.

 
 

Abonner på vores nyhedsmail

BaneGaarden ApS

Otto Busses Vej 45
2450 København SV

CVR: 39869551 

Instagram_logo.png

Følg os på 

©2019 by Banegaarden. Proudly created by Catch 94