Et eventyrligt
undervisningsforløb

NATUR RETUR, MAGI & MADGLÆDE

På BaneGaarden kobler vi læring, næring og fortælling med konkrete aktiviteter, mens vi involverer eleverne og bringer læringsforløbet i øjenhøjde.

Det eleverne oplever, erfarer og lærer er en vej til at forstå de sammenhænge, som også gør sig gældende i stor skala.
Vi kaster ord som biodiversitet, økologi og bæredygtighed op i luften og griber dem igen som konkrete eksempler på processer og tilstande i natur, mennesker og på en frokosttallerken.  

Vi skal lære og genlære, at naturen og jorden er forunderlig, overraskende og nyttig. Og at den er et rum, vi kan opholde os i, lære af og finde fred ved.  

Vi ved i dag også, at nærhed til naturen er afgørende for menneskets sundhed. Det at opholde sig i naturen, have fingrene i mulden og f.eks. dyrke planter har stor betydning for vores mentale, fysiske og sociale velbefindende.

NB! Vi har ikke flere ledige skoleforløb.
Skriv dig op på maillisten og vær den første til at få besked om nye forløb.

Få nyhederne først

Skriv dig op til at få mails fra os, når vi har nyt om kommende skoleforløb.

Vi sender dig kun information om skoleforløb.

Forløb

Et undervisningsforløb på BaneGaarden er en eventyrlig rejse gennem Københavns grønne oase – 1,2 hektar natur midt i byen. Sammen med eleverne bladrer vi os gennem kapitlerne:

I naturen

Jord og kompost, høns og hønselort, bæredygtighed og økologi. Vi introducerer eleverne til naturens cirkulære liv og vigtigheden af at hjælpe til med at få det store hjul til at dreje rundt. Afhængig af klassetrin opmuntres eleverne til at tegne og skrive undervejs.

På værktedet

Når vi er blevet klogere på naturen, går vi videre på værksted. Her introduceres eleverne for magien bag fermentering, og de får et glas kål med hjem, som de selv har haft fingrene i.

VED spisebordet

Vi spiser frokost sammen i Kulturladen. BaneGaarden byder på en god og grøn suppe. Underviseren stiller spørgsmål, vi snakker og lytter til hinanden og forhåbentligt går alle hjem lidt klogere og meget mere nysgerrige på det hele.

LÆS EVALUERINGSRAPPORT

Information

HVORNÅR:

Forløb udbydes: Mandag til fredag fra uge 19 til og med uge 22, 2021.  

VARIGHED:

4 timers undervisningsforløb fra kl. 9.00-13.00 inkl. frokost

HOLD:

En klasse pr. hold.

KLASSETRIN:

Indskoling, Mellemtrin og Udskoling. Formidling tilpasses de respektive klassetrin.

FAG:

Biologi, naturteknik, madkundskab, samfundsfag.

EMNER:

Bæredygtighed, biodiversitet, økologi, balance, kredsløb, samfundssind, mad og ansvar.

PRIS:

Gratis for folkeskoler i Københavns Kommune
Find forløbet på Åben Skole portalen
her.

FIND BANEGAARDEN

Kontakt og booking

Michael Dahl
md@banegaarden.com

Download information om forløbet her.