På BaneGaarden er der gang i den grønne udvikling; vi bygger, åbner nyt og har det sjovt. Vi er altid på udkig efter nyt, spirende talenter indenfor alverdens fagområde – kommunikation, marketing, eventudvikling og -afvikling, forretningsudvikling, ernæring og sundhed, design, digitale koncepter... Listen af relevante fagområder er lang og står du og søger en praktikplads, så tøv endelig ikke med at skrive til os.
Vi tager praktikanter ind løbende og kan blandt andet tilbyde et grønt, iværksætterpræget praktiksted med byens bedste kollegaer og - frokostordning (hvis vi selv skal sige det). Send os en mail med mere information om din praktik samt dig selv til job@banegaarden.com og skriv 'praktik' i emnefeltet.